Inspiration til mænds sundhed

Start:
Slut:
Mænd rammes desværre oftere af alvorlige sygdomme end kvinder og lever i gennemsnit 3-13 år kortere tid end det andet køn.
Heldigvis er der mange gode initiativer og ting du selv kan fokusere på. Vi har samlet lidt inspiration her på siden.
Mænds Mødesteder
Mænds Mødesteder er fællesskaber, hvor mænd kan samles om forskellige aktiviteter og blive del af trygt og venligt fællesskab. Der er mødesteder over hele Danmark, og du kan altid komme med forslag, hvis du har en bestemt interesse.
Du kan læse mere om mødestederne, finde et tæt på dig eller starte et nyt mødested på hjemmesiden for Mænds Mødesteder.
Mænds Mødesteder Frederiksberg
Vidste du, at Frederiksberg har en fed forening kun for mænd? Foreningen hedder Mænds Mødested Frederiksberg, de har 40+ medlemmer. I foreningen er der aktiviteter for enhver smag, alt fra madklub til fotoklub til udflugter og oplæg. Du kan læse mere om foreningens mange aktiviteter i deres månedsblad fra marts 2021 nedenfor eller på foreningens Facebook-side.
Mænds Mødesteder Frederiksberg er som alle andre Mænds Mødesteder i Danmark et frirum, hvor man som mænd kan mødes og lave meningsfulde aktiviteter sammen og få en god snak over en kop kaffe, skulder ved skulder. Hvis der ikke er nogen aktiviteter, du finder interessant, men har du selv gode ideer til noget, du gerne vil lave, så hold dig ikke tilbage – måske der er andre end dig, der vil være med til at igangsætte noget.
I Mænds Mødesteder Frederiksberg er de altid parate til at byde en ny mand velkommen i deres fællesskab. Så ønsker du at høre mere om foreningen, kan du altid komme forbi og hilse på, og tag endelig bare kontakt. Mænds Mødesteder er en del af et landsdækkende og internationalt netværk af Mænds Mødesteder.
Månedsblad findes her: MM Frederiksberg Månedsnyt marts 2021
Mænds Sundhed v. Forum for Mænds Sundhed
Hos Forum for Mænds Sundhed går vi normalt ikke ind for forskelsbehandling, men… Mænd rammes desværre mere af alvorlige sygdomme, og derfor vil vi gøre alt for at sætte fokus på mænds sundhed.
Se det spændende oplæg fra Forum for Mænds Sundhed, som blev afholdt i efteråret 2020 under Spring for Livet København, som belyser problematikken og taler om gode initiativer der kan vende kurven.
Type: Inspiration